3 lande hvor du hurtigt og nemt kan blive statsborger

Der kan være mange grunde til at ville have et andet statsborgerskab, selv om vi her i Danmark på mange måder er heldige med de tilbud, vi kan få gavn af. Det er ikke mange år siden det blev lovligt som dansker at have et ekstra statsborgerskab, så mange ved ikke, hvordan det kan lade sig gøre. For at oplyse om sagen beskriver vi her tre landet, hvor du hurtigt og nemt kan blive statsborger.

Et af de nemmeste lande at blive statsborger er Argentina. Det er et land i Sydamerika, hvor du for at blive statsborger skal kunne spansk på et niveau, der svarer til at du kan holde en samtale kørende med de lokale. Det eneste andet store krav er, at du har opholdt dig i landet i to år. Der kan være krav om fødselsattest og bevis fra det danske politi på, at din straffeattest er ren. Det er et fattigt land, så du skal ikke regne med at se folk i Hugo Boss jakkesæt. En af fordelene ved at være statsborger i Argentina er, at du kan købe billig land – også helt nede ved stranden. En af ulemperne er, at der desværre er en forholdsvis stor risiko for at få en eller flere sygdomme, der er betydelig mere farlige end dem, du normalt kan støde på, når du for eksempel tager til Thailand på ferie. Der er dog meget lav risiko for de farlige sygdomme såsom gul feber og malaria, hvis du holder dig til de store byer.

Et andet land hvor du kan blive statsborger efter blot to år er Finland. Ud over at have opholdt dig i landet i to år skal du kunne svensk eller finsk på et højt niveau. Det er ikke alle, der kan få statsborgerskab så hurtigt – det er kun en række lande, som heldigvis for dig inkluderer Danmark, der i stedet for at være i landet i fem år kan nøjes med to år. Endnu en fordel ved at være dansker er, at du kan tage en kandidat i Finland med alt betalt af et studiestipendium, samtidig med at du selvfølgelig får SU gennem hele uddannelsen – og bagefter kan du så søge om statsborgerskab, hvis dine sprogkundskaber er gode nok.

Hvis vi smutter tilbage til Amerika, så har vi Belize, der er et land i Mellemamerika. Engelsk er det officielle sprog, så du får ikke nogen problemer med at kommunikere med de lokale. Det er den hurtigste løsning, men kun hvis du er klar på at gifte dig med en, der allerede er statsborger – og undgår at blive taget for fusk, hvilket jo i sidste ende er hvad det er, hvis du ikke gifter dig af anden grund end statsborgerskabet. Du kan ansøge dagen efter, du er blevet gift, men du skal regne med, at der går ca. et år, før du får statsborgerskab.